Bournemouth meldes tæt på Araujo
Inden pre-season gik i gang kunne man hos adskillige af de store aviser læse, at FC Barcelona med al sandsynlighed ville give Julian Araujo chancen på førsteholdet efter lejeopholdet i Las Palmas. Men nyheder fra Fabrizio Romano melder nu noget andet.
Således melder Romano, at Bournemouth meldes i avancerede forhandlinger med FC Barcelona om netop Araujo og her er der tale om en permanent transfer. Handlen menes at koste 10 millioner euro for englænderne og Barca arbejer på at få en videresalgs-klausul forbundet til aftalen.
FC Barcelona har stadig Joao Cancelo i tankerne til højrebackpositionen, men avisen Sport melder om trælse tider for Barca, da Manchester City helst vil sælge portugiseren og den kan Barca ikke være med på i år. I stedet skulle Barca have tilbudt at leje Cancelo i denne sæson og købe ham fri næste sommer.
Som det ser ud lige nu, så bliver Julian Araujo dog Barcas næste spiller, som forlader klubben, efter at klubben for nyligt annoncerede Oriol Romeus lejeaftale med Girona.