Nico Williams stiller krav til Barcelona
I sommerens transfervindue var der vedholdende spekulationer om, at Barcelona meget gerne ville have købt Nico Williams, der havde haft en rigtig god EM-slutrunde med Spanien.
Det endte dog ikke ud i et skifte, da Williams selv foretrak at blive hos Athletic Bilbao i denne sæson også, men det betyder ikke, at et skifte er udelukket i fremtiden.
Flere gange har der været historier om, at Barcelona igen vil forsøge at hente ham, og der har også været rygter om, at PSG, Bayern München og flere engelske klubber også er ude efter ham.
Nu skriver El Nacional, at Williams ikke er afvisende for et skifte til Barcelona til sommer, men han har dog krav til storklubben. Han vil ikke skifte til dem, medmindre han er garanteret en rolle i startopstillingen.