Langt interview med Lionel Messi
Hvad er det så specielt ved denne pris?
- Jeg er selvfølgelig meget glad på grund af hvad prisen betyder. Jeg havde aldrig forestillet mig at vinde fem gange. Mange ting har ændret sig siden den første i 2009; jeg er vokset og jeg har lært mange ting i fodbolden og i livet. Jeg vil takke alle folk som elsker mig, som følger mig både i Barcelona, Argentina og over alt i verden. Jeg vil dele denne pris med dem. De er en del af det.
For 12 måneder siden gik historierne på, at du skulle til England. Hvordan har tingene ændret sig så hurtigt?
- Det er fodbold, ikke? Alt kan ske i fodbold, specielt inden for et år. Jeg var rolig hele tiden og sagde, at jeg altid havde det godt og var glad her og heldigvis sluttede året på fantastisk vis for os alle sammen.
Hvornår gik det op for dig, at 'situationen' var forduftet?
- Til at starte med var det ret hårdt. Det er altid svært at ændre ting, men som tiden skred frem forbedrede vi os på banen og præsterede bedre. Heldigvis blev det et godt år.
Hvad er hemmeligheden bag Messi, Suárez og Neymar?
- Det er nok kemien mellem os, både på og uden for banen, og hvilke type personer vi er. Vi vil alle det bedste for holdet og det er vigtigere end noget andet.
Hvordan er det, når Neymar fortæller, at du er hans idol?
- (Griner): Jeg har det rigtig godt med Neymar. Lige siden han er kommet har han talt godt om mig og det gør mig glad at høre sådan noget fra en ven og kollega.
Hvad med Suárez? Hvordan er han i forhold til de andre angribere du har spillet med?
- Det er svært at sammenligne ham med dem som jeg har spillet sammen med. Der har været så mange. Men jeg kan sige, at han er den bedste boks-spiller der er i spillet i dag. Han bidrager med utrolig meget til holdet og det er fantastisk at spille sammen med ham. Vi har også et godt forhold uden for banen og det glæder mig, at jeg deler disse gode øjeblikke med ham.
Var det mærkeligt at spille mod et argentinsk hold? (I VM-finalen)
- Ja, af flere grunde. Atmosfæren var anderledes og der var utrolig mange River-fans. Jeg ved, hvor spændte deres spillere og fans var forud for kampen og hvor vigtig de så kampen. Sådan er fodbold. Heldigvis formåede vi at vinde turneringen, som var vores mål
Undskyldte du da du scorede?
- Man kan sige det sådan her: Jeg ved hvor meget deres tilhænger lagde i at rejse den lange vej og hvor spændte de var, og her var jeg, argentineren, som scorede det første mål og ødelagde det for dem. Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg sagde undskyld, men det var en form for undskyldning.
Ønsker du at vende tilbage til argentinsk fodbold?
- Ja. Det har jeg altid gjort klart. Det var min drøm som dreng, men det skete ikke på grund af forskellige situationer. Jeg tog til Europa og begyndte for alvor min karriere. Men jeg vil gerne returnere til argentinsk fodbold en dag. Hvad der sker derefter ved kun Gud.
Tror du, at Argentinas trofæ-løse stime endelig slutter med det kommende Copa America?
- Det håber jeg! Ingen kan vide hvornår det ender og hvornår vi endelig vinder noget med landsholdet. Efter alt, hvad vi har kæmpet for, fortjener vi det dog. Vi har spillet et par finaler uden at vinde, men forhåbentligt sker det snart.