LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Barca støtter Ecuador-børn efter jordskælv

For snart 10 dage siden ramte et kraftigt jordskælv målt til 7,8 Ecuador og dræbte og sårede tusindvis af mennesker. Kort tid efter havde Barcelonas partner, UNICEF, sendt det første fly afsted med hjælp.

I forsøget på at genrejse landområdet, hvor adskillige bygninger blev jævnet med jorden og flere end en kvart million børn mangler hjælp, har Barcelona nu valgt at oprette en side i samarbejde med UNICEF, hvor man kan donere penge som bruges til at hjælpe de berørte børn og familier.

Ifølge Barcelona skal der rejses 150 millioner kroner for at alle kan komme helskindet igennem de kommende tre måneder. Størstedelen af disse penge går til vand og de helt basale ting til de mange lejre, som er blevet oprettet så alle har et sted at være.

Barcelonas U19-spiller Quique Saverio, som kommer fra Ecuador, var specielt rørt over situationen, da han selv har familie i landet. Derfor var han meget bevæget, da præsident Josep Maria Bartomeu dukkede op til et billede med flere repræsentanter fra Barcelonas fodboldskole La Masia.

Før Barcelonas kamp mod Sporting blev sparket i gang, var spillerne på banen for at fremme folks interesse i at donere penge som led i kampagnerne fra La Liga og UNICEF.

Barcelona og UNICEF's donations-side kan ses her.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder