Sådan fungerer frikøbsklausuler
style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-2827072782437723"
data-ad-slot="7530992084">
Siden 1985 er det blevet et populært fænomen at bruge frikøbsklausuler, men det var faktisk ikke en regel, at man i Spanien - dengang - skulle benytte dem. Dengang var det retten, som skulle bestemme prisen, såfremt klubben og spilleren ved kontraktforlængelsen ikke havde skrevet ind frikøbsklausul ind i kontrakten.
Det gavner dog spilleren og klubben i højere grad at arbejde med frikøbsklausuler, da der på den måde er en pris på spilleren med det samme som han underskriver sin kontrakt.
Hvis der på daværende tidspunkt ikke var sat et beløb på spilleren, så skulle retten beslutte hvor høj prisen skulle være. Og her handlede det om at blive enig om et beløb - en proces, som sagtens kunne tage flere måneder hvilket betød, at spilleren i den periode ikke ville være spilleberettiget.
Desuden kan en frikøbsklausul stige i løbet af kontraktens længde. Præcis som man så det med Neymar. Da han forlængede for et år siden lød hans pris på 1,48 milliarder kroner. Men for én måned siden steg den til 1,6 milliarder kroner (som aftalt ved forlængelsen) og hvis han fortsat var Barcelona-spiller om et år, så ville den stige til 1,85 milliarder kroner. Beløbet er en vurdering, som Barcelona lavede og samtidig et sikkerhedsnet i egen interesse, da man ved et eventuelt salg kan score en masse penge.
style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-2827072782437723"
data-ad-slot="7530992084">
Faktisk skal den købende klub betale spilleren beløbet på frikøbsklausulen og spilleren skal herfra sende pengene videre til La Liga, som så sender dem videre til den sælgende klub. Altså skal PSG overføre 1,6 milliarder kroner til Neymar - han sender dem videre til La Liga - og de sender dem så videre til Barcelona. Det er netop her, at dagens problemer opstår; La Ligas formand, Javier Tebas, ønsker ikke at acceptere PSG's penge. En sag, der fortsat kører netop nu.
Netop derfor, er det i det her tilfælde Neymar som bestemmer, om han vil videre. Formelt er det ham, som overfører penge for at købe sig selv fri fra sin kontrakt. I sidste ende er det dog PSG der naturligvis betaler de mange penge.
Indtil 2016 var det en dyr metode, da der skulle tillægges skat på helt op til 48% i forbindelse med overførslen fra købende klub til spilleren. I dag er det dog skattefrit, og pengene overføres krone for krone.