Medier: Carles Puyol kan blive sportschef
Her kan Sport-journalisten Albert Rogé fortælle, at der primært er to hoveder, som er interessante, men også Carles Puyol kan blive en mulighed. Xavi ser positivt på, at hente tidligere spillere, som han kender, ind i ledelsen, men spørgsmålet er om Carles Puyol føler sig klar til opgaven og er klar til at træde til.
visreklameligeher
Marc Overmars fra Ajax er efter alt at dømme prioriteten, da han allerede har kendskab til funktionen ligesom han også har en fortid i Barca og derfor også kender til klubben selvom det var fra år 2000 til 2004, at han var aktiv i klubben. Dernæst dukker Michael Zorc også op som en mulighed ifølge journalisten, men man er slet ikke så dybt inde til at kunne pege på, hvem der skulle være i førersædet.
Carles Puyol har aldrig lagt skjul på, at han i fremtiden gerne vil hjælpe Barca og måske er tiden inde til at han kan lande sig et større job i klubben. Således har sportschefen en stor rolle og skal referere direkte til Mateu Alemany, som er Joan Laportas højre hånd. Om det bliver Puyol eller en helt anden er for tidligt at spå om på nuværende tidspunkt - men mon ikke mange drømmer om at se Puyol som en del af den sportslige ledelse.