Barcelona arbejder på at sikre fremtiden
Barcelonas akademi La Masia har opfostret nogle kæmpe stjerner gennem årene, og det er med til at sikre, at Barcelona også har en del spillere af egen avl på deres førstehold.
Et af de store talenter der lige nu er at finde på La Masia, er den unge Ebrima Tunkara, der kun er 15 år gammel, og Barcelona arbejder lige nu på at sikre, at hans fremtid er i den spanske storklub.
Hans nuværende aftale står til at udløbe til sommer, men han er nu gammel nok til at skrive under på en professionel kontrakt, og det er det, der er planen fra klubbens side.
Tunkara har gjort et godt indtryk på Barcelonas ungdomshold, og han er også med på det spanske U17-landshold. Selvom han endnu ikke har skrevet under på en kontrakt, så er parterne sikre på, at hans fremtid er i Barcelona.