Bekræftet: Hjemmekampe på Montjuic Stadion
I dag kunne Joan Laporta på et pressemøde bekræfte, at aftalen er skrevet under og at Barca dermed spiller samtlige hjemmekampe i sæsonen 2023/24 på Montjuic Stadion, der ligger små seks kilometer fra Camp Nou, så på den front bliver der ikke store udfordringer. Til gengæld skal spillerne spille under andre vilkår.
Mange af spillerne i den nuværende trup har spillet mange kampe på Camp Nou, så det bliver noget af en omvæltning, når man pludselig får en ny hjemmebane for en stund. Stadion rummer 55.000 tilskuere, så det er næsten en halvering af hvad Barca er vant til når de store hold kommer på besøg.
Arbejde på og omkring Camp Nou indledes allerede i den kommende sæson, men det kommer ikke til at få betydning for kampene. Det bliver først fra sommeren 2023, at Barca indleder den nye sæson på et andet stadion.