LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Christensen: Der er en god atmosfære

Andreas Christensen startede inde i opgøret i går og efter kampen modtog han rigtig mange roser. Sammen med Araujo, Balde og Koundé formåede de at skabe en solid base i forsvaret selvom det til tider blev farligt, men som han udtalte efter kampen, så var Barca godt klar over, at det ville blive svært.

At holde Atletico Madrid fra chancer på deres hjemmebane er ikke let, men Christensen hæfter sig ved, at Barca klarede opgaven ved at vinde og han er meget glad for sejren. Det udtalte han til Barca TV efter opgøret på Wanda Metropolitano.

- Det betyder meget for os. Atmosfæren i omklædningsrummet skal være god, og den er meget god nu. Vi spillede en god kamp - der var nogle farlige situationer og en svær slutning på første halvleg, men vi var solide. Vi er meget glade nu.

- Det har været et tema, at vi manglede mål, og lade modstanderen være med i kampen. I dag (i går, red.) vidste vi, at det ville være sværere, selvfølgelig, det er et svært sted at spille. Som jeg sagde, så var der nogle farlige situationer, men vi udførte jobbet og vi er glade. Men vi er klar over det (de manglende mål) og vi arbejder på det.

Christensen var blandt de spillere, som modtog flest roser efter kampen og samtidig skal det huskes, at Barca hentede ham på en fri transfer. Han var rigtig god for Danmark under VM og har taget sit spil med til Barcelona, hvor han fortsætter med at spille godt.

Nede fra sin position i forsvaret kunne han se til mens Pedri 20 minutter inde i kampen tog en tur forbi tre mand og lagde bolden af til Gavi, som ihærdigt fandt Dembélé. Franskmanden var kynisk og fandt et hul mellem Atletico Madrids forsvar og sparkede bolden ned i målhjørnet. Det blev kampens eneste mål og derfor kunne Christensen og co. sætte tre point på kontoen.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder