Hansi Flick har valgt en klar linje i FC Barcelona: spillerne skal gøre sig fortjent til deres plads. Kamp for kamp. Træning for træning. Og lige nu ser det ud til at virke.

Med en trup, der endelig er tæt på fuldtallig, har den tyske cheftræner fået den luksus, som alle trænere efterspørger – reelle valgmuligheder. Og Flick bruger dem konsekvent. Navne og status betyder mindre end præstationer, og det afspejler sig i de seneste startopstillinger.

Frenkie de Jong og Robert Lewandowski er to af de største profiler i truppen, men begge har i de seneste ligakampe måttet tage plads på bænken. Ikke som straf, men fordi alternativerne ganske enkelt har leveret bedre. Ferran Torres har spillet med energi og målfarlighed, mens Eric Garcia har løst rollen på den defensive midtbane med stor disciplin.

Det betyder ikke, at de Jong og Lewandowski er på vej ud i kulden. Flick har gjort det tydeligt, at alle spillere kan spille sig ind – og ud – af holdet. Falder niveauet hos dem, der spiller nu, står rutinen klar. Omvendt skal stjernerne selv gribe chancen, når den opstår.

Det samme billede har man set tidligere på sæsonen, hvor konkurrencen mellem Fermín López og Dani Olmo har løftet begge spillere. Ingen pladser er givet på forhånd, og det presser alle til at præstere på et højt niveau.

Meritokratiet viser sig også i kampene. Flick tøver ikke med at ændre undervejs, hvis billedet kræver det. Mod Eintracht Frankfurt blev Marcus Rashford sendt på banen i pausen – og kvitterede med en afgørende præstation. Mod Osasuna var han igen med til at ændre kampens rytme, selv om han ikke startede.

Med Raphinha tilbage i truppen kunne mange have forventet, at Rashford igen var henvist til bænken. Men hos Flick er intet givet. Formen afgør det hele.

Den tilgang skaber ikke utilfredshed – tværtimod. Når spillerne oplever, at udtagelsen er fair og præstationsbaseret, styrker det både konkurrencen og sammenholdet i omklædningsrummet.

Barcelona afslutter året i markant bedre forfatning end for et år siden. Det kommende januarprogram med Supercopa, Copa del Rey og afgørende Champions League-kampe vil give et klarere billede af, hvor holdet står.

Én ting er dog allerede tydelig: Hos Hansi Flick spiller man sig på holdet. Og kun dér.