Irriteret De Jong: Jeg tjener ikke 40 mio. euro!
I løbet af den seneste måned har han været i spotlyset i de spanske medier. Her hævdes det, at han i oktober modtog et tilbud om at forlænge sin kontrakt med Barca, men at han samtidig skulle gå ned i løn. Desuden skrev Mundo Deportivo, at han havde afvist at forhandle sin løn. I dag tog han bladet fra munden.
- Sandheden er, at jeg er pisse irriteret på jer (pressen). I skriver mange ting, som ikke er sande. Det irriterer mig. Hvad I skriver om min løn er langt fra sandheden. Der er blevet nævnt tal, som er blevet opfundet og som ikke er sande. Jeg er virkelig glad i Barca og jeg håber, at jeg bliver her i mange år, lød det fra De Jong, som fulgte op:
- Alt, hvad der er blevet skrevet i medierne om min løn er løgne. Det er bare røg. Jeg ved, at I opfinder mange ting. Det er helt generelt, at I skriver løgne omkring spillere og endda trænere. Det kan I ikke tillade jer - I opfinder ting, stop det!
- Af og til bliver min præstation kritiseret i medierne. Det rager mig ikke, da alle kan have en mening - men jeg accepterer ikke løgne. Stop med jeres løgne. Jeg tjener ikke 40 millioner euro hver sæson. Det er ikke sandt. Det er langt fra sandheden. I burde skamme jer.
Spørgsmål fra Ferran Martinez fra Mundo Deportivo
- Du modtog et kontrakttilbud fra Barca, hvad tænker du om det?
De Jong: Løgn. Du skriver meget, ikke? I Mundo Deportivo, som andre aviser, skriver I løgne. Hvorfor gør I det? Hvorfor opfinder I ting?
Frenkie de Jong fik utvivlsomt sagt en masse ting, som han har brændt inde med. At gå så voldsom til værks på et pressemøde forud for så vigtig en kamp var helt sikkert vigtigt for De Jong og det vil uden tvivl skabe glæde hos holdkammeraterne, at De Jong på den måde går forrest og sætter medierne på plads.