Mest læste lige nu

Det er slut: Laporta vil fyre Xavi nu

Det er efterhånden almen viden, at der ikke findes en rolig dag i FC Barcelona. I disse dage er der nærmest grinagtig kaos i klubben, da præsident Joan Laporta ifølge Mundo Deportivo har truffet en beslutning om at fyre cheftræner Xavi Hernandez.

Det sker kort tid efter, at Xavi ellers selv havde besluttet sig for at forlade FC Barcelona når indeværende sæson slutter. Laporta havde dog et ønske om at beholde Xavi og derfor mødtes de i Laportas hus for at tale om situationen og her fik Laporta overtalt Xavi til at blive. Dermed blev der lagt låg på situationen - lige indtil i onsdags, hvor Xavi mødte pressen forud for Almeria-kampen sent torsdag aften.

Her udtalte Xavi, at fansene og klubbens medlemmer skal forstå, at situationen i Barca er svær - specielt på et økonomisk niveau hvis man vil konkurrere med Europas topklubber.

- Vores fans og klubmedlemmer skal forstå, at situationen er svær; mest af alt når det kommer til økonomisen. For os er det svært at konkurrere med vores toprivaler, om det er Real Madrid eller andre hold i Europa. Det skal vi acceptere. Det betyder ikke, at vi ikke vil konkurrere og at vi ikke vil vinde titler, men det er situationen i Barca, fortalte Xavi.

Det blev Laporta vred over, da Xavi netop til det internt møde havde forklaret, at han havde en tro på truppen og situationen og at han var klar til at vinde titler. Xavi udviste optimisme over for Laporta, men absolut ikke i pressen. Selvom Xavi sagde sandheden, så blev Laporta så vred, at han til at starte med ikke fløj med til Almeria.

I stedet blev Laporta hjemme i Barcelona og her tog han beslutning om, at nu skal Xavi fyres. Laporta har allerede bedt sin ledelse om at finde en ny træner og ifølge Mundo Deportivo holder Xavi ikke længere - Laporta fyrer ham meget snart.

FC Barcelona