Barcelona nedkæmpede Manchester City: 4-1
Barcas startopstilling
Valdes, Alves, Pique, Mascherano, Alba, Xavi, Busquets, Cesc, Neymar, Messi og Iniesta
På bænken
Pinto, Adriano, Bartra, Song, Sergi Roberto, Pedro og Alexis
Mål
- 1-0

- 1-1

- 2-1

Blot 10 minutter af opgøret skulle der gå før dommeren begik en kæmpe fejl. Messi modtog en bold i feltet, fik bolden lagt til rette før han blev trådt direkte ned på foden. Et klokkeklart straffespark, der dog ikke blev dømt af kampens dommer. Manchester City spillede dog frisk til og derfor skiftede bolden ejermand ganske ofte. Udeholdets første chance kom efter et kvarters spil, da Barcelona uden at gå til boldholderen lod Milner forsøge sig fra kanten af feltet. Men heldigvis for hjemmeholdet gik bolden forbi Valdés' mål.
To minutter efter Citys første forsøg scorede Neymar til 1-0, men ifølge linjedommeren stod Jordi Alba offside før han lagde afleveringen ind til en blank brasilianer. Det kørte frem og tilbage mod slutningen af første halvleg, hvor City virkelig forsøgte mens Barcelona sløsede i angrebet og smed bolden væk gang på gang. Selvom spillet var ganske fint i den opbyggende fase, så var der ikke meget kreativt fra hverken Messi, Iniesta, Neymar eller specielt Fàbregas, der placerede sig forkert op til flere gange. Med fem minutter igen var det dog Kolarov, der placerede sig forkert - på bagdelen - også havde Neymar fri vej mod Joe Hart, men brasilianeren sendte bolden i sidenettet. Og minuttet efter forsøgte Xavi sig efter en verdensklasse aflevering fra Messi, men denne gang fik Hart reddet.
Kort før pausen burde Samir Nasri have bragt udeholdet i front, da Barcelona igen tillod City-spillerne at kombinere sig igennem. Silva lagde en fantastisk bold af til franskmanden, der dog skød lige på Valdés. Neymar fik en tilsvarende stor chance lige før dommeren fløjtede til pause men brasilianerne udnyttede igen ikke sin store mulighed. Og således sluttede første halvleg 0-0.
Fem minutter inde i anden halvleg var Messi milimeter fra at bringe Barcelona i front, da Neymar brød ind, snuppede bolden fra City og sendte argentineren afsted. Køligt afdriblede han Lescott og sendte kuglen afsted - men stolpen stod i vejen. Minuttet efter var Valdés helt oppe i krogen og redde Dzekos fantastiske hovedstød. City pressede på og fik flere og flere indlæg. Zabaleta var næste man på listen, da han udækket fik lov til at forsøge sig, men City-backen sendte bolden forbi målet. Englændernes pres forduftede stille og roligt mens Barcelona tog over og fik mere kontrol over kampen. Og med knap 20 minutter igen lukkede Messi så opgøret, da han modtog en aflevering fra Fàbregas. Lescott fik dog dirigeret den hen til Messi, der køligt vippede bolden forbi Hart og i mål til 1-0.
Messi var tæt på at komme på assistlisten, da han med kattepoten lagde bolden til rette for Xavi, der fra kanten af feltet huggede til den. Men Joe Hart tog sig fint af forsøget. Manchester City havde tydeligvis opgivet et comeback, da David Silva og Nasri blev pillet ud. To bærende kræfter, der havde gjort fin figur på Camp Nou. Xavi fik en gylden mulighed med et kvarter igen, da han fra kanten af feltet tog sig af et frispark. Spanieren sendte dog bolden direkte i muren. Kort efter blev Dzeko nedlagt i feltet af Piqué men dommeren mente ikke, at et straffespark kunne forsvares. Det blev Zabaleta utrolig sur over hvorfor han ragede et gult kort til sig. Da han i forvejen havde et gult kort blev han udvist og City måtte - igen - spille med 10 mand. Martino tog konsekvensen og pillede Neymar ud og sendte en frisk Alexis på banen.
Selvom Barcelona var foran, i kontrol og ikke mindst en mand i overtal så fik City alligevel scoret til 1-1. Og de fleste vil gætte rigtigt: Det kom efter en dødbold. Målscoren blev Kompany, der prikkede en nedfaldsbold i kassen efter et hjørnespark. Barcelona ønskede dog ikke at tabe kampen og inde i dommerens overtid tryllede Iniesta sig forbi Joe Hart og spillede bolden tilbage i feltet til Alves, der bankede bolden i mål til 2-1. Dermed fik Barcelona sejren og sender samlet Manchester City ud af Champions League med 4-1.