Messi: Neymar kan vinde Ballon d'Or
- Jeg tror helt sikkert på, at Neymar kan vinde Ballon d'Or. I fodbold ved man aldrig - men han har potentialet til at gøre, hvad han vil indenfor fodbolden.
- Han besidder en enorm kvalitet og jeg glæder mig over, at jeg kan dele fodbolden med ham. Vi har ikke kendt hinanden længe, men vi har et fantastisk forhold både på banen - men også udenfor banen. Det er en sand fornøjelse, at spille sammen med ham.
- I forhold til sidste sæson, er vi i år tættere på hinanden på banen og jeg kan kun gentage mig selv; jeg glæder mig over, at jeg har fået muligheden for at spille sammen med ham.
(omkring sin fremtid)
- I fodbold ved man aldrig hvad der sker, men lige nu fokuserer jeg 100% på Barcelona og ingen andre klubber. Jeg ved ikke om jeg skifter til Mexico en dag som Ronaldinho. (direkte spørgsmål fra en journalist).
- Nogen dage går det rigtig godt og andre dage går det dårligt - men jeg forsøger altid at give alt, hvad jeg kan på banen.
- Sidst jeg forlængede med Barcelona var jeg ikke i tvivl. Alt gik hurtigt og uden problemer. Jeg var aldrig i tvivl.
- Luis Enrique har givet mig en masse frihed på banen. Jeg kan bevæge mig i flere forskellige områder, men så vidt jeg husker har jeg da givet assists før. Jeg ved ikke hvorfor, de seneste kampe har udviklet sig på denne måde, men jeg vil bare bidrage til at vi kan vinde.
- Jeg har ændret lidt i min spillestil på banen på grund af den måde, vi spiller på i denne sæson. I sidste sæson havde vi to deciderede wingspillere, i denne sæson befinder angriberne sig mere centralt.
(om Ronaldo)
- Jeg har sagt det mange gange. Jeg konkurrerer ikke med Cristiano. Vi er ikke i en konkurrence mod hinanden. Jeg spiller mit spil og selvfølgelig vil jeg hjælpe mit hold og have en god sæson, men der er ingen konkurrence mellem Cristiano og jeg.
- Det ville være specielt, at blive den absolutte topscorer i spansk fodbold, men det er ikke noget, jeg går og tænker på. Sker det, så sker det.