Barça-talent valgte at gå: "Vi havde kontrakt klar til ham"
I denne sommers transfervindue, skiftede den 18-årige spanier, Marc Guiu, væk fra den catalanske storklub til fordel for Premier League-klubben, Chelsea. Sportsdirektør i FC Barcelona, Deco, forklarer årsagen til den unge spaniers afgang. Deco fortæller til Diario Sport, at Guiu afviste Barças bud.
I forklaringen hvorfor handlen blev til virkelighed, fortæller Deco følgende: “Chelsea betalte frikøbsklausulen, og han forlod os. Han havde en gammel kontrakt med en frikøbsklausulen på €6 mio. Han blev tilbudt en kontrakt og et vigtigt projekt, men han tog beslutningen om at gå en anden vej".
Hertil afslutter Deco med følgende ord til Diario Sport: “Han tog tilbuddet fra Chelsea. Vi tilbød ham et projekt, der indebar, at han kunne blive angriber i FC Barcelona, men det ville han ikke”.
I London har tilværelsen været præget af begrænset mængder af spilletid for den unge Marc Guiu. Spanieren har kun fået 25 minutter for Enzo Marescas mandskab.