Det tidligere Superliga-talent roser Barca-træner til skyerne
Det 19-årige svenske stortalent, Roony Bardghji, er glad for sin ankomst i FC Barcelona, hvor især Hansi Flick har været 'som en far'.
Den tidligere FC København-spiller, Roony Bardghji, gennemgik et forbløffende skifte til FC Barcelona i sommers, og nu takker den ny-udklækkede svenske landsholdsspiller for tilliden.
For til mediet, Mundo Deportivo, har den 19-årige Bardghji blandt andet udtalt, at ‘FC Barcelona tror på ham’ og at Hansi Flick har været en stor hjælp:
"Han bekymrer sig om, at man kommer til tiden, men han er en fantastisk person. Han kommer godt ud af det med alle og ved, hvordan man taler med spillerne. Han er som en ven, som en far. Det er noget, jeg aldrig har følt før".
Den 19-årige offensiv-spiller har fået fire La Liga-kampe under Hansi Flick.