LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Flick: Yamal har taget det med godt humør

Lamine Yamal har accepteret, at det ikke var i år, han skulle vinde Ballon d'Or.

Tidligere på ugen skulle årets vinder af Ballon d'Or findes, og Barcelona havde flere kandidater, der kunne have løbet med det prestigefyldte trofæ.

Der havde været meget snak om, at Lamine Yamal i en alder af kun 18 år kunne vinde trofæet, men det endte ikke med at gå sådan, da han måtte “nøjes” med andenpladsen i kåringen.

Det blev franske Ousmane Dembele, der vandt årets Ballon d'Or, og Barcelonas tyske træner Hansi Flick fortæller, at Lamine Yamal har accepteret, at det ikke blev i år, han skulle vinde.

- I går talte jeg med ham, og han har det fint. At han ikke vandt Ballon d'Or, er en motivation for de kommende år. Dembele fortjente det. Lamine accepterede det med godt humør, han er motiveret til at vise, at han er god. Måske bliver han kandidat i næste sæson. Jeg sætter pris på at have mange kandidater på holdet, siger Flick.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder