Mest læste lige nu

Mohammed Sayegh

Journalist: Barca registrerer ikke Araujo til La Liga

Ronald Araujo er for nyligt blevet opereret i Finland. Nu bliver han ikke registreret i La Liga.

Ronald Araujo var afsted med det uruguayanske landshold, da Copa America blev afviklet i USA, som Messi og Argentina endte med at vinde. Undervejs i turneringen udgik Araujo med en skade.

Den skade betød, at han måtte flyve til Finland og lade sig operere og nu er han ude i nogle måneder. Han ventes først tilbage engang i december og derfor har Barca valgt ikke at registrere ham i La Liga frem til årsskiftet.

Hvis klubben registrerer Araujo fra den nye sæson, så vil det optage en plads - og lønningskroner - men da man også har mulighed for at registrere til januar, har Barca ifølge journalisten Javi Miguel besluttet sig for ikke at registrere Araujo nu, men vente til januar, da han alligevel ikke kan blive bragt i spil på grund af sin skade.

Dermed kan Barca i stedet registrere andre spillere nu og skaden betyder samtidig, at Hansi Flick med al sandsynlighed rykker Koundé eller Christensen ind i midterforsvaret ved siden af Pau Cubarsí - eller sammen. Skulle pilen pege på Christensen, så skal Flick finde en ny mand til midtbanen. Peger pilen på Koundé, så får Cancelo højrebacken hvis han bliver i klubben eller også kan der være spilletid til Julian Araujo eller Hector Fort.

FC Barcelona