Kommer ikke i kamp i weekenden - Måske en mulighed mod Dortmund
Ronald Araujo er i spil til at gøre comeback mod Dortmund i Champions League.
Den uruguayanske forsvarsspiller Ronald Araujo har ikke været i kamp for Barcelona i denne sæson, da han har siddet ude med en alvorlig skade.
For nyligt vendte den 25-årige spiller så tilbage i holdtræningen sammen med sine holdkammerater, og det betyder, at han begynder at banke på for at gøre comeback.
Håbet var, at han kunne blive klar til at være med i weekendens kamp mod Real Betis, men det når han ikke, skriver det spanske medie Diario AS.
Mediet skriver dog, at det er sandsynligt, at Araujo kan være med, når Barcelona skal spille mod Dortmund i Champions League i den kommende midtuge.