Mest læste lige nu

Mohammed Sayegh

Pep Guardiola: Tro mig, jeg ville ringe til Laporta

Pep Guardiola har mødt pressen forud for kampen mellem FC Barcelona og Manchester City.

Nu varer det ikke længe før FC Barcelona er på banen. Det sker i nat klokken 01.00 hvor catalanerne spiller træningskamp mod Manchester City, der allerede har spillet to kampe. City-træner Pep Guardiola har mødt pressen forud for opgøret.

- For mig er det altid specielt at spille mod Barca, det er klubben i mit liv. Jeg er ligeglad om det er en venskabskamp - det er en ære at møde Barca, fortæller Guardiola.

- Robert Lewandowski er en fantastisk spiller, jeg havde ham i Bayern og jeg ved lige præcis hvad han kan på banen. Han scorede fire mål på 10 minutter.

- Flick? Jeg håber på det bedste. Han er en fremragende person. Hans hold er det eneste, som har domineret på alle positioner. Det var et stærkt Bayern-hold. Jeg har tidligere set ham og ønsket ham held og lykke. Jeg håber, at alt går vel.

- Hvad jeg tænker der mangler for at Laportas projekt opnår succes? Jeg er ikke i Barca så jeg ved det ikke. Tro mig, hvis jeg vidste det, så havde jeg ringet til Laporta og fortalt ham det. Jeg er for langt væk og jeg har været ude af klubben i lang tid.

Når Barca møder City i nat er det første af tre træningskamp på amerikansk grund. Real Madrid og AC Milan venter efterfølgende.

FC Barcelona