Profil til spotpris: Barcelona vil kun kræve 150 mio. kroner til sommer
Barcelona skulle være klar på at sælge en af holdets profiler for kun 150 mio. kroner til sommer.
Den hollandske midtbanespiller Frenkie De Jong har kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2026, men den kommende sommer skal hans fremtid være på plads.
Barcelona vil gerne forlænge aftalen med ham, og de har angiveligt allerede givet ham et tilbud om en ny aftale, som han dog slet ikke skulle have givet et svar på.
Holdningen i klubben er således den, at hvis aftalen ikke er blevet forlænget til sommer, når denne sæson er spillet færdig, så skal hollænderen sælges.
Catalunya Radio beretter endda, at Barcelona skulle være klar til at slippe ham for så lidt som 150 mio. kroner til sommer, når han kun har et år tilbage af sin kontrakt med klubben.