Valverde: Vi beholder Rafinha
Nu bekræfter cheftræner for FC Barcelona, Ernesto Valverde, at Rafinha bliver i FC Barcelona. Til pressen forud for sæsonens første ligakamp mod Alavés fortæller Ernesto Valverde, at Rafinha har imponeret ham nok til at han bliver en del af truppen for den kommende sæson.
- Der har været mange rygter i dette transfervindue angående Rafinha. Jeg kan dog bekræfte, at han bliver hos os. I januar var vi nødt til at udleje ham, da jeg havde sat holdet for foråret. Han havde skadesproblemer, hvilket gjorde ham ukampdygtig gennem længere tid. Nu er han dog kommet stærkt tilbage, så vi har aftalt, at vi starter på en frisk og giver ham er ny chance, lød det fra Ernesto Valverde.
FC Barcelonas første ligakamp mod Alavés fløjtes igang kl. 22.15 hjemme på Camp Nou.