Vildt - Kæmpe Real Madrid-bisse udnævnt til ambassadør til El Clásico-finale
Han står noteret for hele 23 El Clásicos. Men ikke i Blaugrana-trøjen, men i den hvide Los Blancos-trøje for Real Madrid. Der er tale om den portugisiske midterstopper, Pepe. En spiller, der har haft sine halv-beskidte episoder på en fodboldbane, og vel godt kan karakteriseres som en vaskeægte ‘bisse’.
Den nu 42-årige er udvalgt af RFEF som ambassadør for finale-opgøret - og kigger nu ind i den kommende Copa Del Rey-finale, der spilles lørdag. Til Mundo Deportivo siger han:
“Det bliver en afgørende kamp for holdenes sæson […] Jeg håber selvfølgelig, at Madrid vinder, men jeg tror, det bliver meget svært, og Madrid bliver nødt til at vise en masse ydmyghed og kammeratskab for at kunne vinde kampen"
“I begyndelsen af sæsonen troede folk, at Barça ikke havde et hold, og sandheden er, at de gør det godt, men i en finale er tingene anderledes […] Jeg tror, Madrid vil være forberedt, fordi de har vundet mange finaler".
FC Barcelona skal forsøge at gøre det lige så godt som i seneste El Clásico, hvor Blaugranas vandt med knusende 5-2 i Supercuppen. Kampen spilles lørdag klokken 22:00 i Sevilla.