Mest læste lige nu

Real Sociedad: Tæt på Zubimendi-forlængelse

Xavi Hernandez har udset sig Martin Zubimendi fra Real Sociedad som Sergio Busquets afløser, men det ser ikke ud til at FC Barcelona har held med at hente Zubimendi. Selv har spilleren udtalt, at han håber på, at kunne forlænge sin kontrakt i Real Sociedad og senest har La Reals præsident også kommenteret på situationen.

Zubimendi bliver fulgt tæt af mange europæiske storklubber og Barca er en af dem. Det har han helt sikkert brugt til at få sig en stor kontrakt i Baskerlandet og det hele lader til at være meget tæt på. Real Sociedads præsident, Jokin Aperribay, håber desuden at Zubimendi spiller hele sin karriere på Anoeta.

visreklameligeher

- Vi har et godt forhold til Zubimendi og vi er tæt på en kontraktforlængelse. Jeg håber, at han spiller hele sin karriere her i Real Sociedad, lyder det således fra Aperribay.

Det er kun et spørgsmål om tid før kontraktforlængelse kan blive underskrevet, hævder præsidenten, og dermed ser det ud til, at Barca må gå til alternativerne for at finde en erstatning for Busquets. Her lyder det, at Ruben Neves topper listen efter Zubimendi, og Neves selv skulle også være klar til at skifte til Barca, da han i sommers afviste både Liverpool og Manchester United.

FC Barcelona