Mest læste lige nu

Avis: Sådan starter Barca i aften

Copa del Rey er tilbage på programmet for FC Barcelona i aften. Her møder de Unionistas de Salamanca i en kamp, hvor catalanerne er store favoritter, men hvor man absolut ikke kan tage let på opgaven af flere forskellige årsager. Xavi udtog sin trup i går og i dag landede truppen i Salamanca.

Barca skal vinde i aften for at gå videre. Hvis ikke de vinder i aften, så er de ude af Copa del Rey, da der ikke spilles med returkampe på dette tidspunkt i turneringen - det er først i semifinalen. Derfor er der meget på spil for Barca, som helt sikkert vil finde værdi i at vinde pokalturneringen i denne sæson.

På mål får Iñaki Peña chancen igen mens Hector Fort ventes at starte som højreback. I venstre side mener avisen AS, at Alejandro Baldé får lov til at spille til trods for sin mærkværdige dårlige form. I midterforsvaret bliver det Koundé og Christensen. Araujo kan ikke spille som følge af det røde kort mod Real Madrid i Super Cuppen.

På midtbanen får Oriol Romeu spilletid med Roberto og Fermin Lopez hvilket giver et hvil til spillere som De Jong og Gündogan. Helt oppe i front kan man endelig forvente at se Vitor Roque i spil. På kanterne får Felix og Ferran chancen. Det er altså en masse førsteholdsspillere, som bliver sendt i spil mod Salamanca.

FC Barcelonas forventede startopstilling
Peña, Fort, Koundé, Christensen, Baldé, Roberto, Romeu, Fermin, Ferran, Roque og Felix

Kampen afvikles klokken 19.30 og kan ses på Sport Live.

FC Barcelona