Mest læste lige nu

Barca kan se frem til gode forhold i aften

Campo de Fútbol Reina Sofía. Det hedder stadion, hvor FC Barcelona i aften skal spille. Det befinder sig i Salamanca omkring 800 kilometer fra Barcelona og i aften er der en plads i kvartfinalen på højkant og Barca er storfavorit til at snuppe billetten videre til trods for deres rystende spil.

Der er plads til lidt under 5.000 tilskuere på Campo de Fútbol Reina Sofía, så der er tale om et lille stadion i forhold til hvad Barca-spilleren er vant til. Til gengæld er forholdene faktisk gode, da banen er vurderet rigtig god, lyset på stadion har fået en overhaling mens der er blevet installeret VAR på stadion.

Unionistas de Salamanca har altså forberedt sig rigtig godt til kampen i håbet om, at de kan skabe endnu en overraskelse ved at sende et La Liga-hold ud af Copa del Rey. Senest gjorde de det af med Villarreal, men Barca lader alligevel til at blive for stor en mundfuld, specielt nu hvor holdet har noget at skulle bevise ovenpå den store skuffelse mod Real Madrid i Super Cup-finalen.

For Xavi bliver det helt sikkert dejligt at se en bane i god stand i sådan en type kamp. Senest mødte Barca Barbastro, og her fik banen da også en kommentar fra Xavi, da den ikke var i særlig god stand. Det kan dog ikke siges til opgøret i aften, som spilles klokken 19.30.

FC Barcelona