Mest læste lige nu

Romano: Lucas Bergvall har valgt Barca

Som det ser ud lige nu, så vil Barca til sommer kunne knytte en svensk fodboldspiller til truppen. Deco har arbejdet på at sikre sig den blot 17-årige Lucas Bergvall og nu beretter Fabrizio Romano, at spilleren selv har valgt at tage til Barca.

Lucas Bergvall har truffet en beslutning om, at hvis Barca kan hente ham, så vil han skifte til klubben. Det selvom Frankfurt har forsikret ham en plads på midtbanen hvis han skifter til dem. Der er på allerede planlagt nye forhandlinger mellem Barca og Djurgårdens IF, hvor man skal forsøge at finde frem til en aftale som sikrer et klubskifte.

Skulle et klubskifte komme på tale, så bliver det til sommer og ikke her i januar. Barca har allerede gjort tilbuddet klar og vil fremlægge det på deres næste møde med Djurgårdens IF. Om klubberne kan enes må tiden vise, men Bergvall har informeret sin klub om, at han ønsker at de går i forhandlinger med Barca i håbet om at gennemføre et skifte.

Bergvall, der fylder 18 år om 10 dage spiller på midtbanen og har spillet 29 kampe for Djurgårdens IF med tre mål til følge. Før det spillede han for IF Brommapojkarna, hvor han kun skulle bruge 13 kampe til at overbevise om et skifte.

FC Barcelona