FC Barcelona møder 'Den Lille Messi' i Champions League...!
FC Barcelona vender tilbage til Champions League på onsdag for at møde Røde Stjerne på Rajko Mitic stadion i Beograd. FC Barcelona er klar favorit til at vinde opgøret, men kan blive udfordret af ‘den lille Messi’, Andrija Maksimovic fra det serbiske mandskab.
Ovenpå søndagens 3-1-sejr i derbyet mod Espanyol, skal FC Barcelona forsøge at tage de 3 point i Beograd. Hjemmeholdet har dog en stjerne i svøb, idet 17-årige Andrija Maksimovic, kaldet ‘den lille Messi’, tiltrækker stor opmærksomhed for sin kunnen. Han blev for nylig den yngste fodboldspiller til at debutere for det serbiske landshold, i en alder af 17 år.
Hansi Flick og co. skal forsøge at hamle op med et modsvar til den 17-årige stjerne fra Beograd, der har tiltrukket sig interesse fra europæiske storklubber, som Juventus, Dortmund og Liverpool.
FC Barcelonas kamp mod Røde Stjerne er den 4. i kampagnen for det catalanske storhold, der ligger på en 10. plads i Champions League.