Mange Barcelona-spillere har aldrig spillet på Camp Nou
Der er en del af Barcelonas spillere, der aldrig før har spillet en kamp på Camp Nou.
Det er en glædens dag i dag. Det er nemlig blevet bekræftet, at Barcelona allerede på lørdag rykker tilbage på Camp Nou, når de skal spille mod Athletic Bilbao.
Det er to og et halvt år siden, Barcelona sidst spillede på deres normale hjemmebane. Deres seneste kamp på Camp Nou var den 28. maj 2023, og siden da har der været et større renoveringsarbejde i gang på stadion.
Der er derfor også en del af de nuværende Barcelona-spillere, der aldrig har prøvet at spille en kamp på deres ellers så ikoniske hjemmebane.
Spillere som Pau Cubarsi, Fermin Lopez, Roony Bardghji, Marc Bernal, Joan Garcia, Dani Olmo, Gerard Martin og Marc Casado har aldrig spillet på Camp Nou, og kan derfor nu se frem til at spille der.