Pedri har Barca-legende som forbillede: Håber at få en karriere som hans
Pedri er meget imponeret af Andres Iniesta, og håber på at få en karriere som ham.
For et par dage siden fyldte Pedri 22 år, og selvom han endnu ikke er så gammel, så er han allerede en stor profil på holdet.
Han har spillet 162 kampe for den spanske storklub, og der er lagt op til, at han kan spille mange flere i fremtiden, da parterne skulle være tæt på at nå til enighed om en kontraktforlængelse helt frem til sommeren 2030.
Pedri lægger heller ikke skjul på, at hans forbillede er Barcelona-legenden Andres Iniesta, og han håber på, at han selv kan få en karriere som ham.
- Iniesta er mit forbillede. Jeg følger ham, og henter inspiration fra ham. Han var en exceptionel spiller, og jeg håber at få en karriere som hans, siger Pedri.