Barcelona-præsident har et stort ønske i Champions League
Barcelona vandt alt, hvad der var at vinde hjemme i Spanien i sidste sæson, og de gik også hårdt efter at vinde Champions League, men det lykkedes dog ikke for dem.
De nåede dog frem blandt de sidste fire hold, men de måtte se sig besejret af den italienske storklub Inter, der i stedet tog pladsen i finalen.
Det endte med, at PSG vandt Champions League i overlegen stil med en sejr på 5-0 over Inter i finalen, og lige netop PSG er et hold, Barcelonas præsident Joan Laporta meget gerne vil møde i den kommende sæson.
- I sidste sæson var der mange, der sagde, at PSG og Barcelona var de hold i verden, der spillede bedst fodbold. Men desværre mødte vi dem ikke i Champions League. Personligt ville jeg elske en kamp mod PSG. Jeg håber, vi får chancen i næste sæson, siger Laporta.