LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Ferran Torres: Det sagde Pep, da jeg ville til Barca

Ferran Torres tog turen fra Valencia til Manchester City i 2020 før han to år senere rykkede til FC Barcelona. I et nyt interview fortæller han hvad Pep Guardiola sagde til ham, da han nævnte, at han gerne ville til Barca, som havde afgivet et bud.

- Da jeg startede med at spille fodbold spillede jeg back. Jeg spillede på min skole som 6-årig og året efter ringede Valencia til mig og ville se mig an. Det gik godt og jeg skiftede til deres akademi. I dag er der ikke en bedre følelse end når man ser bolden gå i mål og man ved, at man har scoret. Jeg er afhængig af at score mål, fortæller Torres og følger op:

- Hvad Pep sagde til mig? Han sagde 'Barca? Jeg kan virkelig ikke sige nej til dig. Det er mit Barca. Så længe at klubberne kan blive enige, så kan du forlade os. Barca er Barca', forklarede han videre før han kom ind på andre emner:

- Mentalt helbred bør ikke være et emne, som bliver skjult og holdt i kulissen. Det er vigtigt at tale om. Vi spillere er konstant i medierne og vi har ikke engang tid til at lære os selv at kende. Der er en stor fejl i fodbolden. Folk giver os ikke tid til at være unge.

- Det lader til, at man i sit første år er tilladt at lave fejl - men derefter skal du gøre alt rigtigt og lede dit hold. Jeg er kun 23 år, men jeg har spillet professionel fodbold i 6 år. Jeg er stadig ung. Det er vigtigt at huske.

- Busquets var en god leder i vores omklædningsrum. Han var nøglen til at jeg faldt godt til i Barca; at vende situationen og vinde titler. Busquets kom til mig første dag og sagde, at jeg kunne køre med ham til træning. Dengang havde jeg ikke samme selvtillid, som jeg har i dag. Han viste mig sit hus og fortalte hvor spillerne boede og han gav mig generelt set mange råd. Han var en leder på og uden for banen.

Ferran Torres ventes at spille på lørdag når Barca på udebane møder Rayo Vallecano.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder