Mest læste lige nu

Daniel Zastrojevic

Barça får ny sponsor: Ernæringsgigant signer med Blaugrana

Barcelona har fået en ny sponsor og har skrevet under med BioTechUSA, der i forvejen har flere fodboldspillere i folden. En af dem er Reals Rodrygo.

Barcelona har fået ny sponsor. 

Azulgrana har skrevet under på en samarbejdsaftale med den ungarske virksomhed BioTechUSA, som skal hjælpe med sportssupplement og ernæring. 

Med aftalen kommer Barça til at samarbejde med en anerkendt virksomhed, som kæmper for sine nøgleværdier som kvalitet og innovation i sportspræstationer og sportsernæring. 

BioTechUSA laver alt inden for fitness som proteinpulver, proteinbarer, proteinsnacks, sportstøj med mere. 

Blaugranas spillere følger præcise diæter og retningslinjer, og BioTechUSA står klar med ekspertise, assistance og kommer til at møde spillernes behov med produkter, der vil fremme spillernes præstationer. 

Den ungarske virksomhed vil associere brandets image med mændenes og kvindernes førstehold. 

Aftalen giver også BioTechUSA mulighed for at samarbejde med Barcelonas medicinale afdeling og studere og researche på relevante områder. 

Juli Guiu, vicepræsident for Barcelonas marketing, bød aftalen velkommen og udtalte ifølge Mundo Deportivo: 

- At tage sig af vores atleters ernæring er en grundlæggende del af deres forberedelse, så partnerskabet med BiotechUSA er afgørende for at konkurrere på eliteniveau. Denne globale aftale betyder, at vi indlemmer en af de førende virksomheder i sektoren og gør fremskridt i undersøgelser, der giver os mulighed for at maksimere vores spilleres evner.

Bálint Léva, CEO og ejer af BioTechUSA, siger om aftalen: 

- FC Barcelona er ekstremt selektive med sine globale partnere. Det er ikke så mærkeligt, for ethvert brand vil gerne forbindes med et så ikonisk fodboldhold. Vi er virkelig glade for at kunne overgå Barças eksperters forventninger med vores innovative produkter, kvalitetsstandarder og enestående service. 

- Vi fandt hurtigt ud af, at klubben og BioTechUSA deler mange kulturelle og virksomhedsmæssige ligheder, og at begge hold viste et ægte engagement i dette partnerskab. Vi er virkelig glade for at kunne støtte Barcelona med vores 25 års erfaring inden for udvikling og produktion af professionelle sportstilskud med det mål at opnå høje præstationsniveauer og succes sammen.

Den ungarske virksomhed er en af Europas største producenter og distributører med en portefølje, der er tilgængelig i mere end 100 lande verden over. 

Med sine førsteklassesprodukter og 25 års professionelle erfaring har BioTechUSA-gruppen til formål at hjælpe folk med at leve et sundere og mere aktivt liv. 

De arbejder med mere end 250 professionelle atleter, brandambassadører og adskillige internationalt anerkendte sportsklubber.

BioTechUSA har blandt andet en sponsoraftale med Real Madrids Rodrygo. 

FC Barcelona